Grønne Strand - et paradis for lystfiskere
Grønne Strand byder på alskens ferieoplevelser. For eksempel er det et godt sted at prøve kræfter med lystfiskeri.
Lystfiskeri - kyst, kutter eller put & take
Garvede lystfiskere, såvel som nybegyndere, har mulighed for kystfiskeri eller en tur med en rigtig fiskekutter til Det Gule Rev, som ligger ud for Hanstholm. Der er også rig mulighed for at varme fiskeudstyret op i en af områdets Put & Take-søer.

Grønne Strand - badestranden
Grønne Strand er letstenet sandstrand og byder på gode oplevelser for solbadere og badegæster. Stranden er en af de få i Danmark, hvor man ikke må medtage bilen, så kun afbrudt af enkelte traktorer, som søsætter fiskekuttere, kan man slappe helt af og nyde den rene natur. Det er vigtigt at være opmærksom på, at strømmen kan være stærk, og at man ikke skal langt ud, før havet bliver dybt.
Vandring ved Grønne Strand
Har man lyst til at tage en god vandretur, er der masser af vandrestier gennem de flotte plantager ved Slettestrand og Svinkløv, hvor man i de tidlige morgentimer kan være heldig at støde på kron- og rådyr. Plantagerne byder også på mange flotte udsigtspunkter rislende, kilder og bække og alt for den kræsne naturliebhaver.
Søg og book et sommerhus i Grønne Strand.