Dette meget flotte byhus er helt usædvanligt godt beliggende. Huset ligger kun et stenkast fra torvet i Løkken og fra badestranden og havet og samtidigt har man fred og ro og mulighed for helt privat og ugeneret at hygge sig og slappe af i den dejlige gårdhave som hører til huset. Lige bag huset (ca. 50 m.) ligger et dejligt, grønt område med en skøn legeplads for børn samt fælles grillområde. Huset er nyindrettet med lyse og moderne møbler, hvilket kombineret med Liebhaverlooket gør dette hus rummeligt og elegant. Der er virkelig kælet for alle detaljer både hvad angår huset og dets indretning. Vand indeholdt i lejeprisen. Strøm DKK 2,25 pr. kWh. Fjernvarme DKK 2,25 pr. enhed. Ingen gebyr for husdyr. Rengøring kan bestilles for DKK 995,00. Gratis udlån af barnesenge, barnestole og trækvogne. Hele året gratis og ubegrænset adgang til følgende steder: Klim Strand Camping badeland og legeland, Feriecenter Nordsøen Blokhus badeland og wellness (aldersgrænse wellness min. 15 år), Løkken Idræts- og Svømmecenter, Elite Camp Løkken Klit Camping og Vandhuset - Park Vendia i Hjørring.